Senest opdateret: Tirsdag, 16. marts 2010 07:51
”Børn & Dyr på Bregentved" blev afholdt først gang i 1969 – dengang og frem til midt i 90´erne hed det Bregentvedstævnet.Dyrskuet afholdes i den smukke Piberhusfold, som ligger nær Bregentved Gods ved Haslev på Midstjælland.
På børnedyrskuet udstiller 150 - 200 4H børn deres kæledyr eller deltager i andre 4H aktiviteter. For mange 4H´ere er dyrskuet ”den store eksamen” efter flere måneders forberedelse i 4H hvor de har lært om pasning og pleje af deres kæledyr.
Hvert år besøger 15.000 – 17.000 gæster børnedyrskuet som foregår lørdag og søndag i uge 26. Mange besøgende kommer fordi det er en tradition – de kom der som børn med deres forældre – nu tager de deres børn med til dyrskuet, for at give dem en god oplevelse. Besøgende som ikke har været på ”Børn & Dyr på Bregentved” før, bliver ofte overrasket over dyrskuet størrelse – dyrskuepladsen er på størrelse med 13 fodboldbaner.
I hver en krog på dyrskuepladsen summer det af liv og der er et stort udbud af aktiviteter. Der er traktortrækkere som konkurrerer om at trække den tunge slæde længst, firmaudstillere og kræmmere som hilser på gamle som nye kunder, kæmpe gratis legeplads hvor børnene leger, hygger og bliver underholdt, mens far, mor og bedsteforældre tager et hvil og nyder en af de populære Bregentvedvafler. Kanin-, gede- og fåreavlere mødes og hygger og konkurrere indbyrdes – ligeledes gør kødkvægracer. 4H og LandboUndgommen har aktivitets- og informationsstand på pladsen og Ankers Tivoli er også med – og har været det siden 1969.
Børn & Dyr på Bregentved er baseret på frivillig arbejdskraft og blandt de ca. 400 frivillige er der en fællesskabs ånd som man skal lede længe efter. ”Børn & Dyr” overtager en tom græsmark 8-9 dage før dyrskuet og bygger en festlig og flot dyrskueplads op. Allerede 4 dage efter dyrskuet afleveres en tom og ren græsmark og Bregentved Gods takkes endnu engang for lån af Piberhusfolden.
Det er en støtteforening som står bag arrangementet Børn & Dyr på Bregentved. Foreningens formål er ved afholdelse af børnedyrskuet at støtte 4H og LandboUndgomsarbejdet.

SES VI IKKE FØR – SES VI PÅ BREGENTVED DEN 3. – 4. JULI 2010
Senest opdateret: Tirsdag, 16. marts 2010 07:53

4H er for alle børn og unge, der kan lide at have med dyr, natur og haver at gøre. De 4 H'er står for: Hånd, Hoved, Hjerte og Helbred. Vi tror på, at vil man lære om en ting, må man arbejde konkret og praktisk med den. Derfor er 4H's motto: "Learning by doing - at lære ved at udføre".
4H har rødder i Landbokulturen og rækker ind det moderne bysamfund, hvor vi i samarbejde med Dansk Landbrug formidler praktisk viden til børn og unge om landbrug, natur, miljø og fødevarer. Formålet med 4H er skabe selvstændige, nysgerrige og engagerede børn og unge.
læs mere på 4H's hjemmesiden
Kontakt 4H-konsulenterne for oplysninger om 4H-klubberne og tilbud til børn og unge i 4H.
Dorte Kimer
Center Allé 6
4683 Rønnede
tlf.: 5679 1936
Mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
eller
Peter Laurents
Center Allé 6
4683 Rønnede
tlf: 5679 1935 /4046 1991
Mail:
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.


