Endagsdyrskue

Endagsdyrskuet er en enestående chance for at udstille dit dyr.

Specielt hvis du ikke er så gammel eller hvis det er første gang du skal udstille på et dyrskue, så er éndagsskuet på Børn og Dyr det helt rigtige at starte med. Her kan du få en hyggelig og sjov dag sammen med dit dyr og andre børn, som har samme interesse.

Alle børn kan deltage på Børn & Dyr på Bregentved uanset medlemskab af 4H eller ej.

Hvis du ønsker at deltage i endagsdyrskuet gælder følgende:

Endagsdyrskuet foregår lørdag i uge 26 fra kl. 8-17.

Du kan udstille alle slags dyr, dog ikke grise.

Man kommer med sit kæledyr om morgenen og kan tage det med hjem igen om aftenen.

Dyrene skal have de almindelige vaccinationer og skal igennem dyrlægeindsyning, som foregår mellem kl. 7:30 og 8:45.

I løbet af lørdagen skal alle børn og dyr til en bedømmelse, hvor du viser dit dyr frem og fortæller om hvad du ved om pasning og pleje af dyret. Det er din viden om – og omsorg for dyret der tæller, ikke om dyret har det rigtige udseende eller er den rigtige race. De skal også en tur i ringen til fremvisning og kan også deltage i konkurrencer. 

Dagen afsluttes med præmieoverrækkelse og der er naturligvis præmier til alle.

Du skal lave et skilt i A4 størrelse med oplysninger om dig og dit dyr. 

Inden du tilmelder dig, skal du være opmærksom på følgende:

  • Hingste født før 2018, samt grise må ikke udstilles
  • Hvis du udstiller hest skal du være født i 2010 eller tidligere
  • Der kan være specifikke sundhedskrav til dit dyr, så læs sundhedsreglerne http://bornogdyr.dk/index.php/veterinaere-regler


Pris

Pris pr. deltager kr. 200,- kr incl frokost, adgang, t-shirt, aktiviteter, opstaldning og præmier (OBS! Gebyret tilbagebetales ikke ved afbud/fravær)

Vi håber, at en masse børn har lyst til at deltage på endagsdyrskuet. Vi synes selv, det er en enestående chance for de mindre børn, for hvem det kan være uoverskueligt at udstille en hel weekend.

Tilmelding og betaling sker via. hjemmesiden - se forsiden. Tilmeldingsfristen er den 10. juni 2018.

Kontakt Lis Madsen for yderligere information på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Ca. 10 dage før skuet vil du få tilsendt en mail med yderligere information, katalognummer, adgangsbillet, program m.m.

 

Kontakt os

Find din kontaktperson her eller kontakt os på

  • Telefon:  87 40 87 58